jump to navigation

Kald det pausefisk eller flyttekort… maj 14, 2012

Posted by alice in : verden , add a comment

Midlertidigt sker det et andet sted….

Nemlig lige her…

The new black #2 maj 5, 2012

Posted by alice in : hus, konstatering, smil , add a comment

Gentagelse fra 13. maj 2010:

Skvalderkål er stadig det nye sort.

Det passer fantastisk ind i vort fine bed rundt om tulipanerne og busken-fra-helvede…. Og der er meget af den i netop det ene bed, fordi der er væltet et træ eller to siden sidste år.

Lullu Hugtand er enig – vi elsker skvalderkål!

Lorte restaurant! maj 4, 2012

Posted by alice in : Ikke kategoriseret , 1 comment so far

Hvordan fanden kan det lade sig gøre, at man bestiller et bord på en restaurant til 2 voksne og en baby og specifikt siger “Vi skal bruge en babystol med sele – er det ok?” og man får et “ja” og når man så tropper op 20 min (!!!!!) senere er der ingen stole med sele…..?

SLUT med at komme der!
Mor er ikke skuffet – mor er pisse sur… og sulten :(

Note to self #11 april 30, 2012

Posted by alice in : Ikke kategoriseret , 2comments

Ormende barn i hvid body er meget afslørende for hvor beskidt stuegulvet egentlig er…

Priviligerede i provinsen april 20, 2012

Posted by alice in : Baby, mig, Overvejelser, verden , 2comments

Jep vi er sku’ priviligerede her i provinsen… Åbenbart.

Øglemor beder til de højere magter pladsanvisningen og Varanens charme om at få plads i vuggestue til det lille reptil.

En veninde i Århus har fået tilbudt 2 vuggestuepladser – i Ghettoen – hvor pigebarnet bliver eneste etnisk danske barn.

Flere bekendte frygter ventelister og manglende tilbudte pladser i både Århus og KBH..

Og vi?

Vi står i den anden grøft.
Besøg i fantastisk privat integreret institution resulterede i vuggestueplads til Lulle. Bare sådan. Bum!
Og for at vi ikke bare tog det første og bedste uden at kende de kommunale alternativer, tog vi da lige på besøg i vores 1. prioritet i det kommunale også.
Det gjorde os ikke klogere, for de rammer var lige så gode for vores lille unge.

Vi måtte veje for og imod – og da vi ikke kender nogen i begge institutioner måtte mavefornemmelsen sejre.
Et opkald til pladsanvisningen var nødvendig – ville vi overhovedet blive tilbudt plads i vores 1. prioritet i det kommunale?
Sød pladsanvisningsdame kunne kun sige at det muligvis så ud som om der var plads til vores behovsdato, men det jo ikke var sikkert den ville tilfalde os.

Sød pladsanvisningsdame tryller åbenbart, for dagen efter kommer der rent faktisk et tilbud om plads i den kommunale til os.

Nu står vi så med to tilbud på hånden…. Og ærligt, så virker de begge to så gode, at man sku føler man vælger forkert uanset hvilken man tager.

Vi har idag besluttet os for den private… Og hvad blev den afgørende ting? Jo, den privates fornuftige holdninger til lukkedage og håndtering af sygdom (Citat leder: “Altså vi har indvilliget i at passe jeres barn. Vi kan godt håndtere lidt sygdom og ringer jer altså ikke hjem uden vi mener det er strengt nødvendigt. Vi tager jer selvfølgelig med på råd, men vi kan klare en gang opkast og en rød næse.”), en halv time længere åbningstid ift. den kommunale og en kommentar fra pædagogen i den kommunale der lød noget ala “Som det ser ud lige nu har vi åben til kl 16.30 – men som i nok ved er alt jo i spil i kommunens spareplan så vi ved ikke om det bliver ved med at være sådan, men pt hedder det 16.30.”…

Vores barn skal ikke være i institution til kl 16.30 (eller 17.00 som det hedder i den private) hver dag, men bliver tiderne pludselig ændret til kl 16 i den kommunale vil vi aldrig kunne få det til at hænge sammen, da jeg jo har ca 50 min transport og en lille kø på motorvejen eller et møde på Mads’ job kan virkelig gøre det umuligt at nå til kl 16.

Så Lulle Hugtand har nu en plads i institution pr 1/8 – med indkøring den sidste uge af Juli og 1 uge af August. Det bliver SÅ stort og så godt for ham :) Jeg er sikker på vi har valgt rigtig (tror jeg) og ellers må vi jo flytte ham hvis rammerne er helt forkerte, men det risikerer man jo vel altid…

Søde Lulle Hugtand april 14, 2012

Posted by alice in : Baby, mig, verden , 1 comment so far

Lulle Hugtand er nu efterhånden 6 mdr og et par uger.

Han har knækket koden til hvordan man kommer fremad! Ikke kravle, men møvren – og det går dælme stærkt. Tilgengæld er han voldsomt dårlig til at sidde selv, men det er vidst kun godt ifølge sundhedsdamen.
Vi har 2 tænder – vejede for et par uger siden 8,8 kg og har vidst rundet de 9 kg nu… det går sørme stærkt!

Det er han glad for – Yrsa (the-kat) og den store potteplante på rullevogn er knap så glade – og de to ting er selvfølgelig de mest interessante i hele stuen selvom det ligner et tivoli.

Jeg kan ikke finde ud af at poste en krybe-film, så i får et billede af bæstet der igen synes mor er for langsom.. Øllebrød er et hit!

Og ja – vi har krøller i panden når vi har det varmt :D

Barselsløgne #6 april 10, 2012

Posted by alice in : Baby, konstatering, Overvejelser, smil, verden , 2comments

Løgn nr 6:

Når en baby har fundet fidusen med at sove om natten, så bliver de ved med at sove godt!

LØØØGN!

Jeg kan hermed informere om, at det er muligt at gå fra en amning kl 5 til amning både kl 2.30 og 5.30 – og så selvfølgelig en milliard opvågninger derimellem der (nogengange) kræver trøst eller bare “skrig” man sover videre bagefter….

Og den næste der siger “det er bare fordi at han skal have mere mad om dagen eller inden sengetid”, kan jeg fortælle at bæstet æder 2 x stor portion grød samt 1 stor portion grønsagsmos med kød og så lige en lille portion grød lige inden sengetid – hvor der så lige toppes med en tår mælk. SUK!

Blogger jeg virkelig så lidt? april 3, 2012

Posted by alice in : arbejde, Baby, konstatering, mig, verden , 3comments

Åbenbart…

Jeg ligger på sofaen idag – med dårlig reality tv og dronningemandler.
Bæstet? Han sover i sin barnevogn. Efter ikke at have været det sødeste barn de foregående 3 nætter. I nat kulminerede det i at jeg måtte give fortabt og få manden til at ringe til vagtlægen, mens Lulle tog endnu en 10 min powernap mellem skrigeturene på min overkrop.

Øv altså… det lille pus er igen snot forkølet – og det driller åbenbart hans ører om natten, så et sted mellem midnat og kl 1 gav jeg op og gav ham et skud klistret panodil junior. Så sov han!

Om dagen? Der er der ingenting… og jeg tror bare det er forkølelsen der pt trykker ham.

Og ja – jer er træt. Han sov i det mindste 3 timer før han ville have lidt mad og tog så nogle timer efterfølgende, så jeg har da sovet lidt. Gab. Dronningemandler og reality tv gør en forskel.

I morgen er M hjemme – påskeferie.
Det bliver dejligt.
Vi er stadig lidt nervøse for hvad vi får tilbudt af kommunal pasning, så nu går vi ind for dobbelt sikring og tager på besøg hos en privat integreret institution midt i byen, der på papiret ser skøn ud. Jeg håber den også er det. På mange måder tror jeg den vil være at foretrække fremfor de kommunale – det eneste umiddelbare minus er afstanden, som ikke engang er alarmerende.

Jeg synes det der daginstitutions-sjov er et cirkus. Basta.

Dagpleje er udelukket – eller i alt fald allersidste mulighed – pga. åbningstiderne der slet ikke harmonerer med vores arbejdstider. Lille L bliver nemlig IKKE det barn der bliver afleveret klokken 9 og hentet før kl 15 hver eneste dag. Det ville vi ikke kunne få til at hænge sammen med 2 fuldtidsjob og 68 km køretur pr vej…

Det kan i øvrigt klart anbefales at have søde blog piger samt deres mænd og afkom til frokost en fredag aften. Også selvom ungerne er overalt og bliver trætte inden kl 19.30 – så er der bare plads til sofatid EFTER maden er spist og gæsterne gået :) Win-Win.

Jeg bør sove mens baby-bæst sover. Godnat.

Overvejelser #5 marts 26, 2012

Posted by alice in : Baby, Overvejelser, smil , 7comments

Hvorfor er det lige at alle de gode gamle børnesange jeg kan komme i tanken om handler om nogen der bliver spist eller bare dør? Det er lidt uhyggeligt…. Hver gang jeg kommer i tanken om en mere at synge for Lulle Hugtand, så er der død og ødelæggelse indblandet:

Jeg nævner i flæng dem der pt er på repertoiret pt:

- Se den lille kattekilling (Storebror er spist)
- En lille frø i mosen sad (Onde onde stork æder frø)
- 100 mus med haler på (Yep – de ryger alle 100…)
- 10 små cyklister (Her er der rent faktisk 1 overlevende…)
- På en grøn grøn grøn grøn bakkebakketop (Den ene hare bliver “plaffet ned” af ond jæger)
- Malebrok er død i krigen (det giver sig selv…)
- Haren hist i grøften (Her er det hunden der er ond..)
- Oles nye autobil (Dukkefar mister hovedet….)
- Højt på en gren en krage (Den bliver faktisk også skudt…)
- I en kælder sort som kul (Hele familien mus udslettes…)

Jeg tror faktisk godt jeg kunne nævne flere – men ovenstående er altså rigeligt til at gøre mig deprimeret…

Søde menneske februar 28, 2012

Posted by alice in : Hjælp, mig, smil, verden , 2comments

I fredags skrev jeg en status update på facebook der lød således:

“Fredag aften uden slik er fanderme ikke i orden :(

Der var nogen der var ret enige – og nogen tilbød endda rester.

En har endda været så sød at sende mig sine rester.

Hvem? Vores allesammens savnede Frk. Mette S. Yep – HENDE Mette…

Hun har tapet resterne inde i en pose og brugt sparepengene på at sende det til mig..

Nåårh hun er sød… Jeg skylder..

20120228-103154.jpg

Fantastiske, søde menneske !